Værd at vide om PVC hegn - generelt

Værd at vide om PVC hegn - generelt

Oprettet d.

Hvad er PVC og hvorfor er det en god idé at bruge det som hegn? - bliv klogere på netop dette spørgsmål og mange andre lige her

PVC hegn, også kaldt plastik hegn eller vinylhegn, har igennem mange år haft et negativt image pga. dets "kunstige" udseende sammenlignet med klassiske træhegn. De seneste år har vi dog kunne mærke at der er sket en holdningsændring hos vores kunder. Mange kunder værdsætter i højere grad deres familieliv og fritid, og ønsker simpelthen ikke at bruge deres kostbare tid på at skulle vedligeholde et hegn.

"Tiden sammen med familien er for dyrebar til at jeg gider at bruge min tid på at male vores forhavehegn"

Citat: Kunde der efterspurgte hegn han ikke skulle vedligeholde

Men hvad er PVC-hegn egentlig?

Betegnelsen PVC dækker over polyvinylchlorid, som er det samme som mange PVC vinduer er lavet af. Det er et utroligt alsidigt plastmateriale, som bliver brugt i mange industrier pga. dets solide holdbarhed og resistens overfor UV-lys. Nogle eksempler på hvad PVC i hård form bruges til er bl.a. kabelbakker, afløbsrør, tagrender og græsplænekanter. Blød PVC bruges for eksempel til badebolde, svømmevinger, skriveunderlag, dækkeservietter, kunstlæder, telte, måtter, kufferter, puslepuder, fodtøj, regntøj, gulve, tætningslister, tryk på tekstiler, badeforhæng, voksduge, badebassiner, haveslanger og elektriske ledninger. PVC er altså et meget brugt materiale, hvilket må tilskrives dets høje kvalitet og mange anvendelsesmuligheder.

Risikerer jeg ikke at farven falmer på mit nye PVC hegn?

Man har tidligere set skrækeksempler på plastikhegn af en ringe kvalitet, hvor den hvide farve lynhurtigt efter levering bliver gullig og samtidig har selve overfladen krakeleret. Det er heldigvis IKKE tilfældet med vores PVC hegn! Vores PVC hegn er i den høje canadiske kvalitet i uforgængeligt PVC. Her vil farven blive ændret minimalt når det bliver udsat for UV-bestråling - maximalt 3% fra når vi leverer hegnet. Men hvad så når hegnet bliver snavset - hvordan rengøres PVC hegn? Hegnsfagene rengøres nemt med en mild form for sæbevand, autoshampoo eller med en højtryksrenser. Pas dog på trykket, da der kan forårsages skader, hvis man kommer for tæt på. Hvis ens PVC hegn er placeret et skyggefuldt sted, kan man risikere at der dannes mos. Det kan også nemt fjernes, enten med en fugtig klud eller med en højtryksrenser. Pas igen på trykket, så der ikke opstår skader på hegnet.