Hvordan monteres komposithegn?

Hvordan monteres komposithegn?

Oprettet d.

Sådan monteres et komposithegn - nemt og smertefrit!

Mange spørger om det er svært at opsætte et komposithegn, derfor har vi lavet dette lille blogindlæg, hvorefter man selv kan bedømme om det er svært eller ej.

Modtagelse af varen:

Når du modtager din vare, skal du i første omgang sikre dig at varen er i orden og ikke beskadiget. Hvis produktet er skadet, så skal du stoppe op og du må under ingen omstændigheder fortsætte. Derefter bedes du kontakte sælgeren af produktet, så nærmere aftale kan blive lavet. Du må aldrig begynde at tage produktet i brug, i form af samling eller anden brug, hvis der er fejl på produktet, da vi så har meget svært ved at afhjælpe dig i situationen. Vi skal nemlig ofte have producenten med indover, og det betragtes at varen er i orden, hvis man som kunde tager denne i brug. Det stiller altså både os som virksomhed og dig som kunde i en svær situation, hvis man er påbegyndt samling/brug af et defekt/mangelfuldt produkt.

Monteringen:

Trin 1:

  • Opsæt en linje ved hjælp af en snor bundet på to små pæle langs den ønskede hegnslinje. Sørg for at snoren holdes stram, så stolperne holder en lige linje og brug gerne et vaterpas for at sikre at linjen er i vater.

  • Start ud med at montere de tilhørende U-skinner på stolperne med de medfølgende selvskærende skruer. Uskinnerne er forborede men stolperne er ikke. De monteres centralt på stolpen med en afstand til toppen af stolpen på ca. 5 cm. Og en afstand til jordniveau på ca. 5cm. Dvs. at hvis du ønsker at dit hegn skal måle 180cm i højden, så skal stolperne i realiteten være ca. 190cm over jordniveau.

Trin 2:

  • Grav nu et hul til den første stolpe, enten ved hjælp af pælebor eller andre grave/boreredskaber. Hullet skal være ca. 80-90cm dybt, så du kommer ned i frostfri dybde.
  • Hæld derefter stolpebeton i jorden de første 20-30cm og placer derefter stolpen deri. Fortsæt så med at hælde stolpebeton omkring stolpen og afslut med jord de sidste 10-15cm. Kontroller løbende at stolpen stadig flugter med hegnslinjen og at den er i lod.

Trin 3:

  • Nu er du klar til at finde afstanden til den næste stolpe. Her bruges de medfølgende topskinner som afstandsmåler. Du placerer blot topskinnen på indersiden af stolpen og måler derfra og nu kan du så gentage Trin 2.
  • *Tips & tricks: Når vores montør opsætter disse hegn, lader han topskinnen og et enkelt bræt sidde i Uskinnerne mens stolpebetonen tørrer, på den måde sikrer han en lige linje i bund og top. Samtidig afstiver han stolperne vha. to brædder, der sikrer at stolperne ikke synker længere ned i betonen og at de ikke giver sig til siden.

Trin 4:

  • Når stolpebetonen er tørret, kan man begynde at isætte beklædningsbrædderne én efter én. Man afslutter ved at påsætte topskinnen og ved at lime den fast i siderne, dér hvor U-skinner og topskinne mødes. Til slut limes de medfølgende stolpehatte på stolperne.

Ved niveauforskel i hegnslinjen:

  • Har man niveauforskel i hegnslinjen, eller ønsker man blot at ens hegn har forskellige højder, kan man ”trappe” hegnet ad en eller flere omgange. Man forkorter blot den næste stolpes højde i hegnslinjen til den ønskede højde og omvendt hvis man ønsker at højden skal forøges. Billedet nedenfor viser et meget stort fald i hegnets højde, og ofte vil man nedtrappe det af flere omgange (f.eks. ved at forkorte med et bræt ad gangen). Man skal huske at tilskære U-skinnerne så de passer til den nye højde.

Vedrørende tilpasning af brædder og topskinne i længden:

  • Det er sjældent at standardmål passer præcis til ens egen hegnslinje eller terrasse. Derfor skal man ofte tilpasse længden på brædderne og topskinnen for at få det til at gå op. Kompositbrædder kan man heldigvis let save i med en normal sav og en nedstryger kan bruges til topskinnen. Man skal være opmærksom på at topskinnen skal være ca. 1cm længere end brædderne, da brædderne gerne skal have lidt plads at arbejde på i U-skinnerne i begge sider.

Til slut er det bare om at nyde det fine resultat!